Lyd & Billede har haft fingrene i Naim MU-SO i den seneste udgave af magasinet, og det var et møde, der skabte begejstring.

Faktisk er anmeldelsen fyldt med superlativer, men der er dog et par ting, der trækker i den anden retning. Fjernbetjeningen får ikke ros, men her er løsningen lige for, hvis du mener det samme. Der findes nemlig en app, der kan styre Naim MU-SO. Anmelderen finder også, at plastikfronten tager noget af diskanten, men det er naturligvis anmelderens subjektive vurdering.

På positivlisten gælder blandt andet, at der er tale om et ægte hi-fi produkt, der ikke har meget tilfælles med ret mange andre trådløse højttalere. MU-SO roses for at være ekstremt let at håndtere og komme i kontakt med via en telefon.

Lydbilledet får også stor ros og det kommer da også frem, at MU-SO med front på spiller “chokerende højt og med et enormt lydbillede, der let kan fylde en stue med musik”. Dertil kommer ros af detaljegrad i hele lydområdet, selv ved høje lydstyrker.

Lyd & Billede giver Naim MU-SO prædikatet “Specielt anbefalet” med 6 stjerner af 6 mulige.

Du kan læse den fulde test her.