Om REL

REL

Richard Edmund Lord var utilfreds med de subwoofere, der var på markedet, så han satte sig for at bygge noget bedre. Det er den korte forhistori til REL Akustik Ltd, der blev grundlagt i 1990. Stort set med det samme, rygtedes det, at en Welshman stod bag det utroligt klingende sub-bas system. Det varede da heller ikke længe før lydentusiaster begyndte at søge disse efter legendariske subwoofere, der ikke bare var bygget anderledes, men også lød anderledes i forhold til de øvrige subwoofere på markedet.

Hvis vi spoler tiden frem til i dag, er REL en af de hurtigst voksende produktserier i hele High End segmentet, underbygget af stærke partnerskaber over hele verden. Roserne til produkterne er mange, og de kommer fra stort set alle High End audio- og hjemmebiograf magasiner. Se eventuelt dette link til anmeldelser af REL fra fagblade i hele verden

Hjørnestenen er dog som altid hos REL, driftsikkerhed og en unik tilgang til design. Resultatet er, hvad rigtig mange anser for at være de mest musikalske og ikke mindst kraftigt klingende sub-bas systemer til både to-kanal og surround.

Designet af enheder og delefiltre, gør sandsynligvis subwooferne fra REL til de ”hurtigste” på markedet. Det betyder, at REL subwoofere kan integreres i aktive systemer og de er nemme at tilpasse i forhold til systemer med dynamiske og ”hurtige” højttalere.

REL´s designs producerer ægte dybbas, fordi REL benytter sig af filtrering længere nede i frekvensområdet, hvor mange konkurrenter fokuserer på afskæring højere oppe, og derved opnår mere mellembas.